Solcellernes historie

Solceller har en lang historie, effekten blev første gang opdaget helt tilbage i 1839. De blev for alvor populære, da de blev brugt i satelitter fra slutningen af 50erne, og siden er udviklingen gået stærkt.

Hvorfor skal man have solceller

Det som for alvor gjorde solcellerne populære i 2012, var den såkaldte årsbaserede nettomålerordning. Den medførte at man kunne producere en masse solcellestrøm om sommeren og om dagen, og så bruge af det overskud om natten og om vinteren. Med andre ord, man sparede strøm op når man producerede meget, og kunne bruge det gratis, når man bruger mere end man producerer. Hvis ens anlæg har den rigtige størrelse, så kan man komme helt ned på kun, at skulle betale de faste afgifter på at være tilsluttet elnettet, og så sparede man både prisen på strømmen, og de meget høje danske energiafgifter.

Den nye ordning

Disse regler udløb 19/11-2012, og blev erstattet af en ordning, hvor man i 2013 får 1,30 kr. for hver kWh man sælger til elselskabet, hvor man dog indenfor 1 time kan producere for meget strøm noget af tiden, og bruge den gratis på et andet tidspunkt i timen. Det kaldes timebaseret nettomålerordning. Den pris gælder i 10 år, derefter er prisen 60øre i 10 år, og derefter "markedspris"

Hvor meget strøm giver det ?

EU har lavet et forskningsprojekt med en hjemmeside, hvor man kan regne sin forventede strøm produktion ud. Det første man gør er at taste sin adresse ind foroven til venstre, og så taster man ellers størrelsen af anlæget(antal kWp solcellepaneler) hældning, og retning, og så får man et ret precist resultat, som med garanti er helt uvildigt.